NÆSEN OG DENNES BIHULER
Det drejer sig oftest om komplikationer til almindelige forkølelser eller allerede kendte næseallergier.
Hævelse og næseflåd lukker bihulernes udførselsgange, og der opstår en ubehagelig trykken i hovedet, regulær hovedpine eller smerter i overkæbe tænderne. Feber er i begyndelsen sjælden og ulempen kan i starten klares med næsedråber i behersket omfang, saltvandsskylning af næsehulen og smertebehandling. I begrænset omfang kan antibiotika komme på tale evt. i kombination med punktur af kæbehulen i lokalbedøvelse.
Ved gentagne infektioner, der ikke viger for denne behandling, findes der i dag gode operative indgreb, der kan eliminere eller reducere problemerne betydeligt.
NÆSEBLOD
Hvis der ofte er blødning fra næsen, eller blødningen er meget kraftig, kan det være nødvendigt at behandle blødningen.
Hvis det bløder meget, kan det være nødvendigt at tage på skadestuen, for at få blødningen standset.
Ved et eventuelt efterfølgende besøg hos øre-næse-halslægen, vil der blive taget stilling til,om det er muligt at foretage en behandling for at forebygge blødning.
Behandlingen sigter mod at lukke de små blodkar ved æstning eller brænding, som foregår i lokal bedøvelse.
VEJLEDNING VED BLØDNING:
Sid oprejst
Tryk med tommel og pegefinger på begge sider af næsen til blødningen ophører,det tager ofte nogle minutter.
Hvis der løber blod ned i munden, er det mest behageligt at spytte det ud istedet for at sluge det, da det giver kvalme.
Hvis blødningen ikke standser efter ca. et kvarter, kan det være nødvendigt at tage på skadestuen.
EFTERBEHANDLING FOR AT FORHINDRE BLØDNING:
Undgå fysisk anstrengelse.
Undgå varme drikke og spiser
Undgå rygning og alkohol
Hold pause med blodfortyndende medicin efter aftale med egen læge
Undgå at pille næse, eventuelle skorper kan fjernes efter et par dage ved at skylle næsen med saltvand.
Hvis der er udskrevet recept på næsesalve, anvendes den som foreskrevet,
Ellers kan næsen smøres med almindelig vaseline 2 gange om dagen.
Hvis der er lagt gaze eller vat i næsen kan dette fjernes efter 4 timer.
OPSKRIFT PÅ SALTVAND:
-1 tsk. kogesalt opløses i 1 L kogende vand
-afkøles
-opsnuses fra hul hånd eller tsk.
KONTROL
Af og til vil der være behov for efterkontrol,
Hvor næsen og næsesvælget ofte undersøges med en lille bøjelig kikkert.