Paracentese, Tubulation og adenotomi i klinikken
Væske i mellemøret (serøs otitis media)
Baggrund
Børn bliver hyppigt forkølet. De er måske i institution, hvor de er i tæt kontakt med andre børn. Deres immunsystem er ikke fuldt udviklet, og de bliver derfor tit forkølede ved udsættelse for virus.
Samtidig med forkølelsen og de hævede slimhinder i næsen, kommer der også hævelse af det eustasiske rør, der forbinder næsen med mellemøret. Det kan bevirke et undertryk i mellemøret.
Undertrykket kan give smerter, og der kan være hørenedsættelse. Hvis barnet ikke på ny bliver forkølet, kan væsken i mellemøret forsvinde – oftest efter et par måneder.
Hvis barnet på ny bliver forkølet, kan det være nødvendigt at lave et hul i trommehinden og suge væsken ud. Ofte vil man samtidig lægge dræn. (Hvis generne har gentaget sig og stået på i flere måneder).
Væsken i mellemøret disponerer også til akutte mellemørebetændelser. Efter en forkølelse på grund af virusinfektion, er barnet mere udsat for at få en bakteriel infektion. Barnet er forpint. Er ked at komme ned at ligge. Der kan være feber.
Trommehinden vil være rød og evt. spændt. Der gives penicillin og smertestillende panodil. (Se smertebehandling til børn). Hvis trommehinden er meget spændt, vil det give smertelindring at få trommehinden punkteret.
Hvis der er gentagne akutte mellemørebetændelser,
vil der være grund til at lægge dræn.
Polypper hos børn
Symptomer
Børn har polypvæv i næsesvælgrummet. I visse tilfælde kommer der så meget polypvæv (vegetationes adenoides), at det kan give gener.
Barnet trækker vejret igennem munden (”med åben mund og polypper”), snorker om natten og får en urolig nattesøvn.
Der kan være problemer med at få nok luft i lungerne under spisning.
Polypperne kan lukke af for det eustatiske rør, så der kommer undertryk i mellemøret og måske væske.
Behandling
Polypperne kan fjernes i narkose.
Hos børn, der har behov for at få lagt dræn mere end en gang, kigges der i næsesvælgrummet for at fjerne evt. polypvæv samtidig med, at der lægges dræn.
Det er videnskabeligt bevist, at risikoen for at barnet for kroniske problemer med væske i ørerne reduceres, hvis man fjerner polypperne samtidig med, at der lægges dræn på ny.